Om os

Vi strækker os længere.

25 januar 1997 kunne Aalborg Auto-Center fejre 10 års jubilæum på Amalienborgvej i Nørresundby og samtidig indvie nye udvidede lokaler. I oktober 2008 har vi fejret vores 25 års firmajubilæum.

Firmaets historie går egentlig helt tilbage til 1983, da Ruben Halkier startede reparationsværksted på Gugvej i Aalborg. Ruben Halkier var mekanikeruddannet hos Ford og havde været værkfører på Talbot- og Fiatværksted inden han blev selvstændig.

Efter godt fire år flyttede værkstedet til en nedlagt lampefabrik i Nørresundby og fik samtidig forhandling af Peugeot. I løbet af fire år på Gugvej voksede firmaet fra to til syv medarbejdere, og på Amalienborgvej fortsatte den positive udvikling så der nu er 20 ansatte. I 1990 skiftede Aalborg Auto-Center forhandling til Mitsubishi. Det var samtidig med at Mitsubishi etablerede selvstændigt importselskab i Danmark, og den meget effektive og fremsynede markedsføring af det japanske mærke har også været medvirkende til Aalborg Auto-Centers udvikling, der fortsatte med forhandling af Hyundai fra Januar 2002 - 2016 

Vi er autoriseret Citroen serviceværksted fra maj 2007, og fortsat autoriseret Hyundai serviceværksted

En rød tråd gennem alle årene - uanset firmaets størrelse og bilmærke har været den omhyggelige personlige service. - Stort set alle biler er gode, og de fleste værksteder udfører gode reparationer. Det der gør forskellen og får kunderne til at komme igen er efter min mening at de føler sig godt tilpas i forretningen og føler at de får en god behandling. Ikke kun når handelen afsluttes, men hver eneste gang kunden har et spørgsmål eller et problem, siger Ruben Halkier.

Kundetilfredshedspris 2013

Ruben Halkier, Aalborg Auto-Center A/S, modtog d. 06.11.2013 i Barcelona et certifikat, med bevis for god kundetilfredshed fra Hyundai Europa. Ved arrangementet, der afholdtes i Barcelona, deltog Hyundai forhandlere fra hele Europa.